Den ultimative guide til børneopsparing (2026)

En børneopsparing er en klassisk dansk opsparingsform med et særligt skattemiljø: afkastet er som udgangspunkt skattefrit i bindingsperioden. Til gengæld er pengene bundet i mindst 7 år, der er loft for indbetalinger, og barnet må kun have én konto.

I 2025 og 2026 er loftet typisk 6.000 kr. om året og 72.000 kr. i alt. Kontoen skal oprettes senest i det år, barnet fylder 14, og udbetaling kan tidligst ske ved 14 år og senest ved udgangen af det år, barnet fylder 21. Se den juridiske vejledning ombørneopsparingskonti.

Indhold

1. Hvad er en børneopsparing?
2. Indbetalingsloft og “én konto”
3. Bindingsperiode og udbetaling
4. Skattefrit afkast
5. Børneopsparing vs. aktiesparekonto
6. Skal pengene investeres?
7. Hvem kan oprette og indbetale?

Hvad er en børneopsparing?

Børneopsparingen er en opsparings- og forsikringsordning, der har familieforsørgelse til formål. Den kan oprettes i pengeinstitutter (og visse forsikringsselskaber) under særlige regler i pensionsbeskatningsloven. Når kontoen er oprettet korrekt som børneopsparing, gælder de særlige skatte- og bindingsregler.

Pengene tilhører barnet. Den, der har oprettet kontoen, aftaler typisk bindings- og udbetalingstidspunkt inden for lovens rammer. Det er ikke det samme som en almindelig opsparingskonto i barnets navn — og det er heller ikke det samme som enaktiesparekonto.

Indbetalingsloft og “én konto”

Der kan indskydes op til 6.000 kr. pr. år og højst 72.000 kr. i alt(2025/2026-niveau ifølge bl.a. tax.dk og bankernes vejledninger). Alle, der må indbetale, deler det samme loft — det er ikke 6.000 kr. pr. person.

Et barn må kun have én børneopsparing på tværs af banker. Opretter I flere, risikerer I, at den ekstra konto ikke får de særlige skattemæssige fordele. Læs mere iRegler og indbetalingsloft.

Starter I tidligt og indbetaler max hvert år, er det samlede loft typisk nået, når barnet er omkring 12 år. Derefter kan I overveje andre spor — fx aktiesparekonto i barnets navn (hvis udbyderen tillader det) eller gaver til et almindeligt depot.

Bindingsperiode og udbetaling

Bindingsperioden er mindst 7 år. Udbetaling kan tidligst ske, når barnet fylder 14, og senest ved udgangen af det år, barnet fylder 21. Perioden kan ofte forlænges under betingelser, men ikke forkortes frit.

Bindingen er både en fordel og en ulempe: den beskytter opsparingen mod impulshævninger, men den gør også midlerne utilgængelige, hvis familien får brug for likviditet.

Skattefrit afkast

I bindingsperioden er renter, udbytter og kursgevinster/-tab typisk ikke skattepligtige. Det er hovedårsagen til, at børneopsparingen stadig er relevant — også i en tid med aktiesparekonto. Efter bindingsperiodens ophør beskattes fremtidigt afkast efter almindelige regler. Se Skattefrit afkast på børneopsparing.

Vil I kombinere med aktiesparekonto? Se platformene her: Nordnet · Saxo Bank

Børneopsparing vs. aktiesparekonto

Kort sagt: børneopsparing = skattefrit afkast, men binding + lille loft. Aktiesparekonto = 17% lagerbeskatning, større loft (174.200 kr.), mere fleksibel hævning. Mange familier bruger begge. Den fulde sammenligning står iBørneopsparing vs. aktiesparekonto.

Skal pengene investeres?

Banken kan typisk tilbyde kontant forrentning, pulje eller depot/investering. Med lang horisont vælger mange at investere — men risikoen skal matche, at pengene er bundet, og at de tilhører barnet. Læs Investering af børneopsparing.

Hvem kan oprette og indbetale?

Forældre, bedsteforældre og oldeforældre kan typisk oprette. En bredere kreds kan ofte indbetale inden for det fælles loft. Det er særligt relevant forbørnebørnsopsparing. Se ogsåHvem kan oprette en børneopsparing?.

Konklusion

Børneopsparingen er stadig en af de få muligheder for skattefrit afkast i Danmark — hvis I accepterer binding og det lave loft. Kombinér den med aktiesparekonto og en klar plan for gaver, så I ikke spilder pladsen på den ene konto pr. barn.